Logo

Integration og Differentiation 3. Quiz

Produktionsteori beskriver hvordan virksomheder kombinerer produktionsfaktorer som arbejdskraft (L) og kapital (K) for at producere en mængde output (Q). Dette kan illustreres med et simpelt eksempel fra et pizzeria:

For at producere pizzaer (Q) skal pizzeriaet bruge både medarbejdere (L) og udstyr som ovne og dejmaskiner (K).
Der er typisk flere forskellige måder at opnå samme produktionsmængde på
- man kan enten bruge meget arbejdskraft og lidt kapital, eller omvendt mere kapital (i form af automatisering) og mindre arbejdskraft.

Hvilken kombination der er optimal afhænger af de relative priser på arbejdskraft og kapital samt andre faktorer som fleksibilitet og kvalitetskrav.

Det grundlæggende spørgsmål i produktionsteori er således: Hvordan kan virksomheden mest effektivt kombinere sine produktionsfaktorer for at opnå den ønskede produktion?

Begreb Beskrivelse Pizzeria Eksempel
L (Labour/Arbejdskraft) Antal arbejdstimer eller medarbejdere Antal medarbejdertimer i pizzeriaet
K (Kapital) Maskiner, udstyr, software Pizzaovne, dejmaskiner, bestillingssystem
Q (Quantity/Mængde) Den mængde man producerer Antal pizzaer pr. dag
Substitution At udskifte én produktionsfaktor med en anden Købe en automatisk dejmaskine (K↑) og reducere arbejdstimer til dejlavning (L↓)
Isokvant Kurve der viser forskellige kombinationer af L og K der giver samme Q Forskellige måder at producere 100 pizzaer:
- Meget arbejdskraft + få maskiner
- Middel arbejdskraft + middel maskiner
- Få arbejdskraft + mange maskiner
Tangenthældning Hvor meget K kan reduceres når L øges med én enhed Hvis vi ansætter én ekstra medarbejder (L+1), hvor mange maskiner kan vi så undvære (K-?)

Praktisk eksempel:
Et pizzeria skal producere 100 pizzaer om dagen (Q=100). De kan vælge mellem:

Løsning Arbejdskraft (L) Kapital (K) Fordele Ulemper
Manuel produktion 5 medarbejdere 1 almindelig ovn - Lave startomkostninger
- Fleksibelt
- Høje lønomkostninger
- Varierende kvalitet
Balanceret 3 medarbejdere 1 pizzarobot + 1 ovn - God balance
- Stabil produktion
- Moderate omkostninger til både løn og udstyr
Automatiseret 1 medarbejder 2 pizzarobotter + 2 ovne - Lave lønomkostninger
- Ensartet kvalitet
- Høje startomkostninger
- Mindre fleksibelt


Alle tre løsninger giver samme produktion (Q=100 pizzaer), men bruger forskellige kombinationer af arbejdskraft (L) og kapital (K). Hvilken løsning der er bedst afhænger af:

  • Prisen på arbejdskraft L og kapital K (Her inddrager vi dog ikke priserne, dette lærer du senere på studiet)
  • Krav til fleksibilitet og kvalitet
  • Tilgængelig startkapital